RAJA DUNAJEVSKAJA OG MARXISMEN-HUMANISMEN
Af Bjarke Friborg

Hun var sekretær for Trotskij, men kun få kender hendes bidrag i 1950'erne til udvikling af et socialistisk syn på selvorganisering af kvinderne og de sorte.

Trotskismen og »det nye venstre«

I takt med den aktuelle debat på venstrefløjen kan det af og til være nyttigt at se med et nyt blik på tidligere diskussioner i vores bevægelse. Gennem tiden har Fjerde Internationale (FI) altid været et arnested for udviklingen af nye ideer og tendenser, med udgangspunkt i afvisningen af den stalinistiske kontrarevolution og Leo Trotskijs kamp mod sovjetbureaukratiet i 1920’erne og 1930’erne.

Meget af denne tidlige teoriudvikling var medvirkende til, at FI mange steder blev en vigtig drivkraft bag udviklingen af »det nye venstre« fra 1960’erne, der så på kampene for kvindefrigørelse, minoritetsrettigheder og socialistisk demokrati som en naturlig del af kampen for arbejderklassens rettigheder allerede i dag – og ikke bare som noget, der automatisk ville blive løst med en socialistisk revolution.

Raja Dunajevskaja

En af disse trotskistiske pionerer var den ukrainsk-fødte Raja Dunajevskaja (1910-1987). Som 12-årig kom hun med sine forældre til USA, hvor hun hurtigt involverede sig i politik. I 1920’erne var hun aktiv i den radikale del af datidens afro-amerikanske bevægelse, bl.a. American Negro Labor Congress og avisen Negro Champion. Efter at hun som 18-årig blev ekskluderet af det stadigt mere Stalin-loyale »officielle« kommunistparti, var hun med til at stifte det trotskistiske Socialist Workers Party (SWP). Her blev hun efterhånden en både markant og omstridt skikkelse, bl.a. som sekretær for Trotskij i Mexico 1936-1937 og som leder af den såkaldte »Johnson-Forrest-tendens« i SWP i 1950’erne.

Sammen med andre ledende trotskister som Max Shachtman, Hal Draper og C.L.R. James ragede Raja Dunajevskaja flere gange uklar med flertallet i SWP-ledelsen omkring James Cannon og Joseph Hansen, der også var centrale i den internationale FI-ledelse. Uenighederne om Sovjetunionen og den sovjetiske ekspansionisme i Østeuropa førte snart til adskillige splittelser i den trotskistiske bevægelse og til dannelsen af en række nye organisationer og udbrydergrupper, både i USA og i andre lande.

Marxistisk humanisme

Dunajevskaja definerede sit projekt som »marxistisk-humanistisk«, fordi hun mente, at den humanistiske og menneskelige side af det marxistiske projekt var blevet og fortsat blev undervurderet af de andre socialistiske retninger. Det blev mere og mere afgørende for hende at slå fast, at det ikke er tilstrækkeligt med en ændring af ejendomsforholdene, men at det også er nødvendigt at ændre de sociale relationer, dvs. hvordan mennesker lever sammen. Sådanne ændringer ville desuden kun kunne blive kæmpet frem fra neden af folk selv, og ville aldrig kunne påtvinges fra oven eller udefra, f.eks. ved hjælp af sovjetiske bajonetter som i Østeuropa.

International solidaritet og anti-krigsarbejde

Siden 1960'erne har det været udgivelsen af bladet News & Letters, der har stået i fokus sammen med strejkestøtte, kvindekamp samt international solidaritet og kamp mod undertrykkelse af minoriteter. De sidste par år har gruppen specielt udmærket sig i antikrigsbevægelsen, hvor de har været en klar røst mod tendensen til at solidarisere sig med diverse diktatorer, nationalister og fundamentalister i kampen mod USA’s militarisme. For dem, der foretrækker humanistiske perspektiver, har Dunajevskaja fortsat noget at bidrage med.

Læs hele artikkelen i Socialistisk Information, nr. 182 - december