LÆR AF FORTIDEN

Spørgsmålet om karakteren av de gamle stalinistiske regimer er en tilbagevendende klassiker i venstrefløjens historiedebat: Det er afgørende at lære af og forstå fortiden, for ikke at begå de samme fejl om igen.

I sin bog fra 2002 ("Marx for our times") tager den ledende franske teoretiker og LCR-politiker Daniel Bensaid klar afstand fra Fjerde Internationales gamle verdensbillede, hvor de stalinistiske regimer - på trods af alle deres skavanker - alligevel blev opfattet som en del af den fremskridende "verdensrevolution", at de var "post-kapitalistiske" og følgelig fortjente "kritisk støtte":

"The bureaucratic societies were never post-capitalist. Neither temporally: they remained contemporaneous with the dominant world capitalist system; nor from the viewpoint of labour productivity, which never caught up with that of the imperialist metropoles" (side 38).

De stalinistiske samfund var ikke en gang "degenererede" eller "deformerede" arbejderstater:

"Even among resolute opponents of the Stalinist counter-revolution, we often encounter a nostalgia for historical norms. The revolution is alleged to have 'degenerated' or 'deviated'. ... [But] "treating… Stalinism as [a] pathological form, rather than seeing [it] as [an] entirely original historical phenomen[on], results in… minimising the specific import of [its] temporary -deviancy-…" (side 33-41).

Bensaids og LCRs opgør med den etablerede vanetænkning er et udtryk for en proces i Fjerde Internationale, hvor overleverede begreber bliver set i et nyt lys og sat ind i en ny sammenhæng, hvor globaliseringsbevægelsen hungrer efter alternativer til den globale kapitalisme.

Derfor er Bensaids bidrag et skridt i den rigtige retning, selv om det bør gøres endnu mere omfattende og systematisk end i "Marx for our times".

Læs anmeldelser af Martin Thomas og Alan Johnson.